B & U KOR

Har du et barn der kan lide at synge? Så grib chancen og meld jer til Solbjerg kirkes nye B og U kor. 

I koret synger vi en masse fed og nutidig musik. Nok mest på dansk. Det kan være Aphaca, Odbjerg eller Mille. Måske en kendt årstidssang eller noget fra højskole- og efterskolesangbogen. Vi skal også synge noget nyere kirkemusik. Måske kender du Hold håbet op eller Åbent hjerte og andre sange i den stil.Fælles for musikken er, at den handler om de store ting i livet: kærlighed, fællesskab, identitet, venskab og meget mere.


Koret øver onsdage kl. 15.30–16.45 og det er for piger og drenge fra 4.–8./9.kl og det er gratis at være med.

 

I koret har vi stort fokus på sammenhold og fællesskab på tværs af alder. Det SKAL være hyggeligt at gå til kor og  alle skal kunne være med, uanset niveau og erfaring. Kor er lidt ligesom fodbold eller håndbold. Koret er et hold, og vi spiller sammen som et hold. Koret lever kun, hvis holdånden bevares. Derfor er det vigtigt, at man møder op så ofte man kan, og er med til koncerter og andre aktiviteter.

Koret synger 4-5 koncerter om året og deltager i nogle aktiviteter i kirken så som 1. søndag i advent for hele familien, fastelavn, julaften mm.  

 

Man behøver ikke kunne synge rent for at starte i kor. Det lærer man undervejs :-)
Hellere synge højt og lidt forkert end slet ikke turde synge med(!). Det eneste man skal have, er lysten til at synge sammen med andre.

 

Har man spørgsmål eller man øsnker man  optagelse i koret, så skriv til Morten på mail : mop@km.dk eller ring/sms på : 40 15 07 61

 

Koret starter op onsdag d. 19. august kl. 15.30 i Solbjerg kirke, Howitzvej 30A, 2000 Frederiskberg.

Korleder er Morten, som er organist i Solbjerg Kirke.
Udover at være organist, så er Morten uddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium og har mange års erfaring som korleder og arrangør. Han brænder for det helt særlige fællesskab et kor kan skabe, og den energi der opstår, når mennesker synger sammen.
mop@km.dk / 40 15 04 61
Instagram: @mortenpedersoen