22/04/2026 0 Kommentarer
Babysalmesang
Babysalmesang

Babysalmesang med Nina Smidth-Brewer
Nina Smidth-Brewer er klassisk uddannet sanger fra bl.a. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har desuden specialiseret sig i babysalmesang. Hun brænder for at skabe nærværende musikalske stunder for de mindste og deres forældre.
Undervisningen foregår i et roligt tempo og tager udgangspunkt i barnets behov. Gennem sang, bevægelse og leg skabes genkendelighed og tryghed i kirkens smukke rammer. Babysalmesang er en hyggelig stund, hvor sanserne stimuleres, og relationen mellem barn og voksen styrkes.
Der er plads til pauser undervejs, og alle deltager på deres egne præmisser.
Vi glæder os til at synge med jer!
Undervisningen er hver torsdag fra 10.30-11.15 med efterfølgende kaffe, te og hyggesnak. Prisen for 8 gange er kr. 250,00, som betales ved tilmelding.
Kommentarer