I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. I 1905 blev den omdøbt til Howitzvej.
Kirken er opført som et rektangulært langhus med tårn i vest og en tværfløj med menighedslokaler og kontorer ved korpartiets sydside. Gennem en granit- og sandstensindrammet portal kommer man ind i et hvidkalket kirkerum med rundbuede vinduer og tøndehvælvet loft. Ved hjælp af døre kan menighedslokalet sættes i forbindelse med kirkerummet.
De oprindelige pulpiturer og paneler nedtoges i 1977. Efter en brand i 1980 forårsaget af en adventskrans, fik kirken til sin 75 års dag i 1983 et helt nyt interiør. Prædikestol, alterbord, knæfald og belysning blev fornyet ved arkitekt Gustav Valentiner. Bænke og andet træværk blev malet i lyse farver, og kirken fik en ny totaludsmykning af malerinden Bodil Kaalund. Alterbilledet forestiller Himmelfarten og optager hele korvæggen. Over vinduerne har Bodil Kaalund malet seks oldkristne symboler.